Virksomhedsterapeut

Fast ekstern samarbejdspartner, når medarbejdere eller ledere har brug for professionel støtte

Virksomhedsterapeut

Fast ekstern samarbejdspartner, når medarbejdere eller ledere har brug for professionel støtte

En faglig ressource, du og dine medarbejdere kan trække på

Som virksomhed kan I have mig tilknyttet som ekstern samarbejdspartner, som ledere og medarbejdere – eller du selv – kan trække på, når der opstår behov for professionel støtte, sparring, coaching eller terapeutisk arbejde.

Det kan være, når en medarbejder er belastet eller har tegn på stress. Når en leder står med en vanskelig opgave eller beslutning. Når samarbejde eller relationer er blevet svære. Når en medarbejder er blevet opsagt. Eller når noget i privatlivet påvirker muligheden for at fungere på arbejdet.

Men behovet behøver ikke være blevet til et problem. Muligheden for at vende en situation, beslutning eller opgave med en ekstern fagperson kan i sig selv virke aflastende og give et bedre grundlag for det, der skal gøres.

Med mig som fast ekstern samarbejdspartner har I en fagperson, I allerede kender, og som I kan tage fat i, når en leder eller medarbejder har brug for hjælp. I behøver ikke først afgøre, om der er brug for coaching, terapeutisk støtte eller sparring om en konkret arbejdssituation. Det finder vi ud af sammen.

 

 

Kort fortalt – sådan kan du og I bruge mig

Hvem kan bruge mig?

Ledere, ejerledere og medarbejdere. Samarbejdet kan aftales direkte med ledelsen eller gennem HR.

Hvad kan I bruge mig til?

Fx stress og belastning, kommunikation og relationer, vanskelige arbejdssituationer, ledelsesmæssig sparring, afskedigelse, livsforandringer der påvirker arbejdet samt udvikling og coaching.

Hvad hvis vi ikke ved, hvilken hjælp der er brug for?

Det behøver I ikke afgøre på forhånd. Jeg er både psykoterapeut MPF og HNLP coach, Enneagramlærer og har en systemisk overbygning, så vi kan tage udgangspunkt i det, der faktisk er brug for.

Hvorfor have mig fast tilknyttet?

Så har I en fagperson, I allerede kender, og som efterhånden også kender virksomheden. I kan tage fat i mig, når et behov opstår, uden først at skulle finde den rette fagperson.

Er samtalerne fortrolige?

Ja. Individuelle samtaler er fortrolige, og jeg rapporterer ikke indholdet tilbage til ledelse eller andre.

Er det også relevant for mindre virksomheder uden HR?

Ja. Det kan netop være en enkel måde at få adgang til en faglighed, I ikke selv har i virksomheden.

Hvor foregår det?

Hos mig på Midtsjælland (St. Merløse), online eller hos jer. Det kan være enkelte forløb, samtaler efter behov eller en mere fast tilknytning.

Kan du allerede se, at det kunne være relevant?

Et fortroligt rum uden for organisationen

Når en leder eller medarbejder taler med mig, er samtalen fortrolig. Jeg har tavshedspligt og rapporterer ikke indholdet af individuelle samtaler tilbage til virksomhedens ledelse, HR eller andre.

Det betyder, at der kan tales åbent om det, der faktisk er svært – også når det handler om arbejdet, en leder, medarbejdere, kolleger, forhold i organisationen eller virksomhedens udvikling.

Der kan også være tanker, reaktioner eller synspunkter, som man endnu ikke ved, hvad man skal stille op med, eller som kan være vanskelige eller upopulære at sige højt på arbejdspladsen.

Når man ikke samtidig skal overveje, hvordan det sagte bliver modtaget eller anvendt andre steder i organisationen, bliver der bedre mulighed for at undersøge situationen ærligt og finde ud af, hvad der faktisk foregår, og hvad man har brug for at gøre.

Det kan give et bedre afsæt for at håndtere situationen og finde løsninger, man selv kan stå inde for.

Ikke kun når noget er gået galt

Du behøver ikke stå med et problem eller en krise for at bruge mig.

Som leder kan det i sig selv være belastende at stå med en vanskelig opgave, beslutning eller samtale og være usikker på, hvordan du bedst griber den an.

Her kan du bruge mig til at vende situationen, få øje på forskellige perspektiver og undersøge dine muligheder, før du beslutter, hvad du vil gøre.

Det kan fx være før en vanskelig samtale, under forandringer i virksomheden, når et samarbejde udfordrer, eller når du står med et ansvar eller en beslutning, der ikke har én oplagt løsning.

At have et fortroligt sted at tænke højt kan både virke aflastende og give et bedre grundlag for den handling, du vælger.

 

 

 

En fagperson, der allerede kender virksomheden

Når jeg er tilknyttet en virksomhed gennem længere tid, lærer jeg gradvist noget om virksomheden, dens historie og den virkelighed, ledere og medarbejdere arbejder i.

Jeg har flere gange fulgt med gennem organisationsændringer, ændringer i ledelsen eller andre perioder, der har haft betydning for virksomheden og menneskene i den.

Det betyder, at du eller en medarbejder ikke nødvendigvis skal begynde med at forklare hele sammenhængen, før vi kan arbejde med det, der er aktuelt.

Samtidig er hvert individuelt forløb sit eget fortrolige rum. Det, jeg får at vide i én samtale, bringer jeg ikke videre til andre.

En fast tilknytning betyder også, at I ikke skal ud og finde den rette fagperson fra gang til gang. I ved allerede, hvem I kan tage fat i, når et behov opstår.

Hvis I ønsker at købe et større antal samtaler eller timer, kan vi desuden lave en samlet aftale til en bedre pris end ved enkeltstående forløb.

 

 

 

Jeg arbejder med flere mennesker i den samme organisation

Når jeg er tilknyttet en virksomhed, arbejder jeg typisk med flere mennesker i organisationen. Det kan være både ledere og medarbejdere på forskellige organisatoriske niveauer – også mennesker, der oplever den samme situation meget forskelligt.

Hvert individuelt forløb er sit eget fortrolige rum. Min opgave er ikke at afgøre, hvem der har ret, eller at føre den enes sag over for den anden.

Jeg arbejder med det menneske, jeg sidder overfor, og med det, der ligger på vedkommendes egen banehalvdel. Det kan være egne reaktioner, valg, kommunikation, ansvar og muligheder for at handle anderledes i den situation, personen står i.

Derfor behøver jeg heller ikke bruge det, én person har fortalt mig, når jeg arbejder med en anden. Jeg er optaget af at hjælpe den enkelte videre og af, hvad vedkommende selv kan gøre for at få situationen til at fungere bedre.

Det betyder også, at du som leder kan bruge mig som fortrolig sparringspartner, selv om nogle af dine medarbejdere har individuelle forløb hos mig. I vores samtaler arbejder vi med din banehalvdel: din situation, dit ansvar, dine overvejelser og dine handlemuligheder.

Min organisationssystemiske faglighed betyder samtidig, at jeg har blik for den større sammenhæng: roller, relationer, opgaver, rammer og forandringer – og for hvordan de forskellige dele af organisationen påvirker hinanden.

Jeg ser ikke kun hele mennesket. Jeg kan også se mennesket i hele den sammenhæng, det fungerer i.

 

 

Virksomheder med og uden HR

I behøver ikke have en HR-funktion for at have mig tilknyttet som virksomhedsterapeut.

I mindre virksomheder er det ofte lederen eller virksomhedsejeren selv, der står med de menneskelige og relationelle problemstillinger, når en medarbejder mistrives, samarbejdet bliver vanskeligt, eller en leder eller medarbejder bliver belastet.

Her kan jeg tilføre en faglighed, som virksomheden ikke har brug for at have internt. Det giver både dig som leder et sted at vende dine egne overvejelser og mulighed for at tilbyde medarbejdere professionel og fortrolig støtte, når der er brug for det.

Har virksomheden en HR-funktion, kan jeg fungere som supplement til den. HR kan fortsat varetage sin rolle i organisationen, mens ledere og medarbejdere får adgang til et eksternt fortroligt rum og fagligheder, som det ikke nødvendigvis er HR’s opgave at stille til rådighed.

Samarbejdet kan derfor ligge direkte hos dig som leder eller virksomhedsejer eller være forankret i HR – alt efter hvordan jeres virksomhed er organiseret.

 

 

 

Forskellige behov kræver forskellige fagligheder

Det er ikke altid muligt på forhånd at vide, hvilken form for hjælp en leder eller medarbejder har brug for.

En vanskelig arbejdssituation kan kalde på konkret sparring eller coaching. Stress og belastning kan kræve, at vi både ser på vilkårene og på den måde, personen selv reagerer på dem. Og nogle gange ligger det, der påvirker arbejdet, helt eller delvist uden for arbejdspladsen.

Jeg er både psykoterapeut MPF og coach og har desuden en systemisk overbygning. I mit arbejde bruger jeg også Enneagrammet, når det kan bidrage med et mere præcist blik på de mønstre, personen møder situationen med.

Det betyder, at I ikke på forhånd behøver afgøre, om en medarbejder eller leder skal have coaching, terapeutisk støtte eller hjælp til en konkret arbejdssituation. Vi kan begynde med det, der faktisk fylder, og jeg kan tilpasse arbejdsformen efter det menneske og den situation, jeg sidder overfor.

En afskedigelse er et godt eksempel. En medarbejder kan umiddelbart efter afskedigelsen have brug for hjælp til at håndtere chokket og de følelsesmæssige reaktioner. Senere kan behovet være at genfinde retning og fremdrift og arbejde konkret hen imod et nyt job.

Fordi jeg både er psykoterapeut og coach, kan jeg følge personen gennem begge dele. Medarbejderen behøver ikke skifte fagperson, fordi behovet ændrer sig undervejs.

 

 

 

Når livet påvirker arbejdet

Vi lægger ikke resten af livet fra os, når vi går på arbejde.

Skilsmisse, sygdom, dødsfald, nyt forældreskab og andre store forandringer i livet kan påvirke vores energi, koncentration, relationer og mulighed for at fungere på arbejdet.

Her kan virksomheden give en medarbejder adgang til professionel støtte uden selv at skulle kunne rumme eller løse det, der foregår i medarbejderens privatliv.

Fordi jeg også er psykoterapeut MPF, kan jeg arbejde med de menneskelige og følelsesmæssige sider af situationen og tilpasningen ved livsovergange. Samtidig kan vi have blik for, hvad medarbejderen har brug for for bedst muligt at kunne være i sit arbejdsliv under de aktuelle vilkår.

Det kan også være relevant for dig som leder. Du kan selv blive ramt af livet samtidig med, at virksomheden fortsat kræver beslutninger, ansvar og ledelse.

 

 

 

Erfaring fra mange forskellige virksomheder

Jeg har gennem mange år gennemført virksomhedsbetalte individuelle forløb for ledere og medarbejdere i en lang række virksomheder og organisationer. Jeg har også haft forløb med mindre virksomheder og selvstændige.

I nogle virksomheder har jeg gennem perioder været fast tilknyttet som huscoach og fungeret som ekstern faglig ressource for både ledere og medarbejdere. I andre har virksomheden købt et individuelt forløb til en bestemt leder eller medarbejder i forbindelse med et konkret behov.

Forløbene har blandt andet handlet om ledelse og udvikling, stress og belastning, samarbejde og relationer, vanskelige arbejdssituationer samt støtte i forbindelse med livsovergange, afskedigelse og vejen videre derfra.

Gennem årene er min faglighed blevet udvidet med en systemisk overbygning. Det betyder, at jeg i dag arbejder endnu mere helhedsorienteret og har blik for både mennesket, opgaven, relationerne og den organisatoriske sammenhæng.

 

 

 

Også for selvstændige

Som selvstændig står du ofte selv med både beslutningerne, ansvaret og konsekvenserne. Du har ikke nødvendigvis en leder, HR-funktion eller kollega, du kan vende det med, når noget bliver vanskeligt, eller du er i tvivl om, hvordan du skal gå videre.

Her kan du bruge mig som ekstern sparringspartner omkring både dig og din virksomhed. Vi kan arbejde med konkrete beslutninger, udfordringer og muligheder og samtidig have blik for, hvordan du selv fungerer i det, du står med.

Og fordi arbejdsliv og privatliv ofte hænger særlig tæt sammen som selvstændig, kan vi også arbejde med det, der påvirker din mulighed for at drive virksomheden, selv om det ikke udspringer af virksomheden.

 

 

Sådan kan samarbejdet tilrettelægges

I kan bruge mig til et enkeltstående forløb for en leder eller medarbejder eller have mig fast tilknyttet, så I allerede ved, hvem I kan tage fat i, når et behov opstår.

I kan også købe et større antal samtaler eller timer, som kan bruges efter behov. Ved større indkøb kan vi lave en samlet aftale til en bedre pris end ved enkeltstående forløb.

For mindre virksomheder kan det være en enkel måde at få adgang til en faglighed, som ligger langt fra virksomhedens egen. Som håndværksmester, gartneriejer eller anden mindre virksomhed med ansatte skal du ikke selv være ekspert i stress, svære relationer, kommunikation, menneskelige reaktioner eller de personlige belastninger, der kan påvirke arbejdslivet. Du kan have en fagperson uden for virksomheden, som både du og dine medarbejdere kan trække på, når der er brug for det.

Samtalerne kan foregå fysisk hos mig i St. Merløse på Midtsjælland, online eller hos jer.

Vi kan også kombinere mulighederne. Det kan fx være individuelle onlineforløb, samtaler hos mig og faste eller enkelte dage hos jer – alt efter hvad der fungerer bedst for virksomheden og de mennesker, der skal bruge mig.

Den konkrete aftale behøver I ikke have tænkt færdig på forhånd. Vi kan tage udgangspunkt i jeres behov og finde en form, der passer til jeres virksomhed.

 

 

Skal vi tale om, hvordan det kan fungere hos jer?

I behøver ikke på forhånd vide præcis, hvilken form for samarbejde I har brug for.

I en gratis indledende telefonsamtale kan vi tale om jeres virksomhed, hvad I gerne vil have mulighed for at få hjælp til, og hvordan et samarbejde kan fungere i praksis.

Så kan vi sammen finde ud af, om og hvordan jeg kan være en relevant ekstern samarbejdspartner for jer.

Få inspiration

- og hold dig opdateret fra Lene Eriksen • Mosaic

Du er nu tilmeldt!