Hvorfor valgte jeg at gå i praktik hos en lokal bedemand? 

Efter vores flytning til St. Merløse – og mens jeg renoverer hus og lærer en masse om huse, håndværk og håndværkere – har jeg valgt også at give mig selv dette år til at finde ud af, hvordan og hvor jeg skal hen herfra. Det tænker jeg er meget sundt for os alle fra tid til anden. Hvad passer til tiden, til mig i min nuværende udgave og min nye situation som mor til teenager og ikke mindst hus- og permahave-menneske en lille time fra Frederiksberg?

Hvad er i tråd med den jeg er, min erfaring og det, jeg er særligt dygtig til? Hvad vil jeg gerne beskæftige mig med og støtte? Hvad efterspørger tiden? Og hvilke erfaringer, oplevelser og erkendelser vil jeg gerne have med mig i graven, når en dag jeg når dertil? Jeg skulle jo gerne være mæt af dage og føle at mit liv gav mening og havde et godt indhold. Som selvstændig siden 2002 har jeg løbende suppleret mit arbejde med nye uddannelser, metoder og fokusområder, og tænkte at jeg denne gang måske skulle gribe det an på en ny måde.

Dette – og min intuition – ledte mig frem til at søge praktikophold i en bedemandsforretning. Det gjorde jeg fordi jeg som terapeut er jeg vant til at snakke med og støtte mennesker, der har det svært – og fordi jeg kan rumme en del. Som parterapeut er jeg vant til at til at mægle og finde forståelse mellem uenige parter, hvilket jeg kunne bruge som mægler mellem uenige søskende og efterladte. Som tidligere handicaphjælper har jeg ‘håndteret’ også mindre delikate situationer tæt på et andet menneske og tænkte ikke, at der ville være så langt derfra til at have med lig at gøre. Som selvstændig er jeg vant til at få tingene til at fungere,  og særligt som familieopstiller og systemisk facilitator med mere end 800 opstillinger bag mig, har jeg bevæget mig en del i området mellem generationerne, de levende og døde, lagt en del i graven og gennemført meningsfulde ritualer for slægten. Alt det var med til, at jeg følte at jeg havde noget at byde ind med. 

Hvad er en bedemand i grunden?

Nu tænker du måske at en bedemand primært er én, der kører i rustvogn og transporterer lig rundt dagen lang. Det var i hvert tilfælde min egen ubevidste forventning. Overraskende nok er den del af arbejdet den mindste. Allerede første dag blev helt bevidst om, at dette job selvfølgeligt drejer sig om at give afdøde en værdig og respektfuld afgang og have styr på, hvad dertil hører. Men det drejer sig især også om at støtte de efterladte og give dem et godt sidste farvel – et minde de kan se tilbage på. Døden kan jo komme efter lang tids sygdom, så alle har tid til at forberede sig praktisk og følelsesmæssigt- men den kan også komme pludseligt og som et chok for både afdøde og de efterladte. Det efterlader ofte forvirring.

Og døden kommer ikke nødvendigvis indenfor normal arbejdstid, så som bedemand er man ‘på’ 24 timer i døgnet.

Kun en uge

Jeg var kun i praktik en enkelt uge – men sikke en uge! Jeg gik lige i brædderne hver dag efter jeg kom hjem.

På den uge var jeg omkring det meste og deltog ved bisættelser, var med til at lægge døde i kister (og bære dem), besøgte et kræmatorgie, så ind i en ovn og så både en kiste futte af, en afdød blive brændt og meget mere. Jeg var ude med chefen og 2 andre bedemænd og var meget imponeret både over deres menneskelighed, omsorg for de efterladte og afdøde, sociale skills og samarbejdsevner, viden om lokalområdet og i det hele taget praktiske sans, kreativitet og problemløsningsevner. Tror måske jeg har været heldig – ikke alle bedemænd er som disse. Og da slet ikke dem, der kun findes online og slet ikke har lokalkendskab. Myten er jo at den slags online bedemænd, der reklamerer med begravelser fra 9995,- og op, er billigere, men faktisk kan de ende med at blive langt dyrere fordi deres priser fastsættes på en anden måde. Der er eksempler på at online bedemænd har fejlet i at få kisten frem til rette tid og på rette sted, så bisættelsen måtte aflyses efter gæsterne var ankommet. Fordi jordpåkastelsen ikke kunne finde sted. Det sker når der ikke er tilstrækkeligt lokal kendskab. Tænker ikke det er situation man som efterladt og ansvarlig, ønsker at stå i.

Dette er en branche,  hvor der ikke må ske fejl. Alt skal klappe første gang – i respekt for både levende og døde. 

Hvad lærte jeg?

 Jeg lærte en masse og ikke alt står helt klart for mig endnu. Men dette er hvad jeg lige nu er bevidst om: 

• Det kræver utroligt detaljeret kendskab til de lokale muligheder og begrænsninger i de enkelte kirker, kapeller, krematorier, vejnet, blomsterhandlere mm. at være bedemand. Et kendskab der kun kan opbygges gennem erfaring og lokal tilstedeværelse. Jeg vil derfor selv altid vælge en bedemand, der er fysisk tilstede og tænke kreativt i forhold til også at fejre det liv der er levet – og nu slut – med det som betød noget for hovedpersonen. 

• Følelsesmæssigt bliver min egen første udfordring i dette fag, at stå med mennesker, der er døde som følge af systemets fejl, svigt og ondskab, om du vil. Her den første uge var det det, der trickede mig aller mest. Uretfærdigheden. Unødvendigheden.

• Der er mere mellem himmel og jord end den døde krop, er min klare oplevelse, og jeg er gået på opdagelse i, hvordan jeg kan hjælpe den døde på en for alle respektfuld måde. 

• Jeg fik bekræftet at lyset på den anden side, findes. Det beretter mange nærdøde, som er vendt tilbage. Det er rart at komme ind iyset  – nærmest lokkende. Så vi kan roligt bevæge os mod lyset, når tiden er inde.

• Døden skal vi snakke om. Den er jo givet og kan komme uventet. Vi skal leve, mens vi gør det – med viden om at en dag er det slut og det er ok. Bagefter sker der noget andet. Vi kan sørge over at det er slut og det er naturligt, og det kan også være en fejring af det liv, der er levet med det indhold, det har haft. Bedemænd (i hvert tilfælde denne bedemandsforretning) ønsker at hjælpe folk med at få gang i den samtale og tager ud til arrangementer og holder foredrag.
•  ‘Din sidste vilje’ er en lille brochure lavet af bedemænd, der via en række gode og målrettede spørgsmål kan hjælpe os med at afklare os – og vores efterladte med at opfylde vores ønsker til fx bisættelse/begravelse. Den fås hos mange bedemænd, og kan i udfyldt stand gives tilbage til den bedemand, du ønsker skal varetage din begravelse/bisættelse – hvis du ønsker hjælp en bedemand. Du kan også bare gemme den selv eller deponere den hos en – eller flere – du ønsker skal stå for din afsluttende højtidelighed. Vi  bør alle gå spørgsmålene igennem og forholde os. Det er ikke slemt, når vi først kommer i gang. Vi må indse at vi ikke inviterer døden tættere på ved at forholde os til den. Faktisk kan det være lige modsat.  Jeg er nu også selv gået i gang med at tænke min egen afsked igennem – selvom jeg da satser hårdt på at det ligger mange mange år ude i fremtiden. Lige nu tænker jeg at en lille mindestund i vores dejlige have eller udestue med flot rød/hvidstribet pølsevogn udenfor og levende musik med Rasmus Nøhr eller en harpenist, vil være i min ånd. Men det kan jo ændres mange gange endnu. Vigtigt er det dog at vi i min familie er kommet i gang med at snakke om disse ting, efter jeg har været i praktik.  

Eftertanke

Jeg skal nu sove på det hele, inden jeg beslutter hvilken betydning denne uge skal have for mig. Måske var det bare en spændende og lærerig oplevelse jeg både kan bruge privat og i mit arbejde. Måske skal det være mere end det.