Persondatapolitik
Sådan håndterer og beskytter jeg dine personoplysninger
Persondatapolitik
Når du kontakter mig eller deltager i et forløb hos mig, vil jeg have brug for at registrere og opbevare nogle oplysninger om dig.
Her kan du læse, hvilke oplysninger det drejer sig om, hvorfor jeg har dem, hvordan jeg passer på dem, og hvilke rettigheder du har.
Dataansvarlig
Relationsværkstedet Mosaic / Lene Eriksen
[adresse indsættes, hvis den skal fremgå]
E-mail: skrivtil@leneeriksen.dk
Telefon: 50 50 82 80
Kontakt, booking og administration
Når du kontakter mig på telefon, sms, mail eller via kontaktformularen på hjemmesiden, registrerer og opbevarer jeg de oplysninger, der er nødvendige for at kunne besvare din henvendelse, aftale tider og administrere vores kontakt.
Det vil typisk være navn, telefonnummer, e-mailadresse, aftaler om tid samt eventuelle oplysninger, du selv vælger at give mig.
Du behøver ikke beskrive din situation i detaljer i en mail eller kontaktformular. Skriv gerne kort, hvad din henvendelse drejer sig om, så kan vi tage resten i samtalen.
I forbindelse med fakturering og regnskab registrerer og opbevarer jeg desuden de oplysninger, der er nødvendige for at fakturere og overholde gældende regnskabsregler.
Noter i forbindelse med terapi og workshops
I forbindelse med terapi, parterapi og opstillingsarbejde kan jeg føre korte, håndskrevne arbejdsnoter med oplysninger, der er relevante for det konkrete arbejde og forløb.
Noterne kan efter omstændighederne indeholde følsomme personoplysninger, eksempelvis oplysninger om helbred eller andre private forhold. Jeg tilstræber kun at notere oplysninger, der har relevans for arbejdet, og noterne indeholder som udgangspunkt kun begrænsede oplysninger, der direkte identificerer den enkelte.
De håndskrevne noter opbevares aflåst og utilgængeligt for uvedkommende.
Hvis arbejdsnoterne kan indeholde følsomme personoplysninger, beder jeg om dit samtykke, inden vores første samtale. Samtykket gives skriftligt og kan til enhver tid trækkes tilbage.
Ved parterapi indhenter jeg samtykke fra begge parter.
Opbevaring og sletning
Personoplysninger opbevares ikke længere, end der er et sagligt behov for.
I forbindelse med terapi, parterapi, coaching og andre individuelle forløb opbevarer jeg som udgangspunkt arbejdsnoter og relevant korrespondance i op til 5 år efter vores seneste kontakt. Det gør jeg blandt andet, fordi tidligere klienter kan vende tilbage efter længere tid og ønske at genoptage et tidligere forløb.
Herefter slettes eller destrueres oplysningerne. Vender du tilbage efter mere end 5 år, kan du derfor ikke forvente, at jeg fortsat har noter eller korrespondance fra vores tidligere arbejde.
Oplysninger kan i særlige tilfælde opbevares længere, hvis der er en konkret grund til det, eller hvis anden lovgivning kræver det. Regnskabsoplysninger opbevares efter de regler, der gælder for regnskabsmateriale.
Systemer og samarbejdspartnere
Jeg anvender forskellige it- og administrationssystemer i forbindelse med hjemmeside, mail, kalender, fakturering, backup og nyhedsbrev.
[Her indsætter vi den korrekte beskrivelse, når vi har gennemgået Internet123, Google/Gmail, Dinero, Mailchimp og Onlime og deres roller.]
Nyhedsbrev
Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev, registrerer og opbevarer jeg din e-mailadresse med det formål at sende dig nyhedsbrevet.
Nyhedsbrevet udsendes via Mailchimp. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeldingslinket i nyhedsbrevet. Når du afmelder dig, anvendes din e-mailadresse ikke længere til udsendelse af nyhedsbrevet.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder i forhold til de personoplysninger, jeg har registreret om dig. Du kan blandt andet bede om at få indsigt i oplysningerne og i relevante tilfælde få urigtige oplysninger rettet eller få oplysninger slettet. Du kan også i visse situationer have ret til at få begrænset, hvordan dine oplysninger anvendes.
Hvis jeg anvender følsomme personoplysninger på grundlag af dit samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage.
Du kan kontakte mig på skrivtil@leneeriksen.dk, hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder eller har spørgsmål til, hvordan jeg håndterer og opbevarer dine personoplysninger.
Du har også mulighed for at klage til Datatilsynet.
[Vi laver den endelige juridiske formulering af rettighederne, når resten er på plads.]