Parterapi
Kommunikation, bevidsthed og intimitet
Gør noget godt for jer; få hjælp når det er svært –
og rigtig gerne før det bliver for svært.
Ikke alle er vokset op med gode rollemodeller i parforhold,
og vi er heller ikke født med at vide det hele.
De fleste af os har noget at lære, når det kommer til relationer.
Det er ingen skam men derimod helt normalt –
og spændende, når du først har fået snuden i sporet.
Parterapi er et naturligt valg for:
Jer der er kørt fast og har brug for erfaren og effektiv støtte og nye indfaldsvinkler for at komme videre.
Jer der ønsker et mere givende liv sammen - færre skænderier, mere intimitet og stærkere forbindelse
Jer der tager jeres forhold seriøst og ønsker at gøre det endnu bedre ved at tage ansvar for jeres egen og jeres fælles vækst og udvikling
Jer der vil bruge jeres udfordringer - eller krise - til at vokse af, lære af og blive mere bevidste, kærlige og skarpere af.
Jer der er tæt på at gå fra hinanden, men ønsker at give forholdet en sidste chance
Sidst men ikke mindst for jer der har taget beslutningen om at gå hver til sit, men som har fælles børn, arbejdsplads eller andet der skal navigeres.
Lene Eriksen er parterapeut og
- godkendt psykoterapeut mpf,
- coach,
- systemisk familieopstiller,
- NLP lærer
- Enneagramlærer
- hypnoseterapeut
med mere end 20 års erfaring i relationsarbejde og kommunikation.
“Jeg hjælper par, der ønsker et for begge parter tilfredsstillende parforhold, med at at udvikle bevidsthed, kommunikations-, kærligheds- og intimitetsevner, så I kan skabe og bevare en ligeværdig og nærende forbindelse uden at gå på kompromis med individualitet og frihed.
Det gør jeg ved hjælp af parterapi, Enneagrammet, kommunikationsværktøjer bla NLP og imago, opstillingsarbejde, visionsarbejde og meget mere. Jeres behov og præferencer sætter dagsordnen.
Jeg har selv en rig pulje af personlige erfaringer både i parforhold og singleliv og med og uden børn. Og har i mange år været bevidst om at forskning (blue zones) viser at gode relationer er noget af det vigtigste for et langt liv med sundhed og trivsel. ”
Hvad er parterapi?
Parterapi er hjælp til parforholdet, og indholdet hænger sammen med de ønsker I har for parterapien. Ofte er det en samtale hvor vi kommer bagom det der umiddelbart foregår mellem jer. For det er der løsningerne findes.
Er I fx er holdt op med at være intime sammen, ligger der jo noget andet bag. Skændes I meget uden at forsones igen, ligger der noget bag. Er I blevet ligeglade, ligger der også noget bag. Og er der utroskab, uden aftale om åbent forhold, ligger der også noget bag. Det der foregår mellem jer er symptomet – årsagen (-erne) er noget andet og dem skal vi finde, for de peger på løsningerne.
Kan vi ikke bare gøre det selv?
Det kan være svært at gennemskue de dynamikker vi selv er en del af. Det gælder alle mennesker. I har gjort det I kunne selv, men skal I videre skal der noget nyt til. Derfor er en parterapeut som facilitator til at bevidstgøre hvad der ligger bag, normalt en god løsning – når I vil noget andet og mere med jeres parforhold.
Hvordan samtale?
Samtalen foregår så I begge kommer fuldt ud til orde – derfor sætter vi 1 1/2 time af til den. I skiftes til at tale og lytte og jeg spørger ind og siger hvad jeg ser. Som parterapeut er jeg både terapeut, mægler, coach og facilitator af processen mellem jer og til en vis grad også processerne i jer. Min opgave er at møde, se og høre jer begge og min loyalitet ligger hos jer begge og den opgave vi har sammen.
Hvilken slags løsninger snakker vi om?
Løsningerne kan ligge i at GØRE noget nyt men de kan også ligge i at INDSE og LÆRE noget nyt eller i at FORLØSE følelser, der er blokerede og har sat sig på tværs. Det er min opgave at navigere det, så vi kommer i mål med de ønsker i har for terapien. Jeres opgave er ærlighed – især om hvor jeres vilje til at komme i mål ligger.
Dette betyder at du fx kan forvente
- Spørgsmål der går dybere og måske udfordrer lidt
- Ny viden og baggrundsviden
- En enkelt hjemmeopgave i ny og næ
- Øget selvindsigt og indsigt i din partners bagvedliggende motiver og savn,
- Hjælp til følelserne hvis de trænger
- Nye aftaler mellem jer
- Nye (positive) følelser mellem jer
- Mønsterbrud
- Nye dynamikker
- Nye kommunikationsværktøjer
- Øvelser der afdækker og giver indsigt
- Parforholdsvisoion
- Og meget mere
Der findes ingen one-size-fits-all løsninger indenfor parterapi. Hvert par er unikt. Parterapien skræddersys til jer, jeres ønsker, jeres situation og jeres personligheder (fx Enneagramtyper). Det der giver mening for det ene par, giver ikke mening for det næste. Det navigerer jeg.
Ikke noget ‘rigtigt og forkert’
Jeg har ikke nogen mening om hvad der er ‘rigtigt og forkert’ for jer; om I er til åbne forhold, barsel til manden, hjemmegående husmor – eller far, selvforsyning på landet, håndjern eller missionærstilling blander jeg mig ikke i. Nej, min opgave er at hjælpe jer med at nå det I ønsker. Jeg blander mig heller ikke i hvad I synes er maskuling eller feminint – eller om det overhovedet er vigtigt for jer.
Nej, det jeg sætter fokus på er at hjælpe jer med at gennemskue det, der ligger bag jeres udfordringer (dynamikker, mønstre), måske lave en vision for jeres parforhold, finde en fokusmæssig balance mellem det der allerede fungerer og det, der udfordrer. Arbejde med kommunikation, følelser og balancer. måske lave en vision for jeres parforhol Jeg bidrager desuden med viden, metoder (så der er metodemæssig valgfrihed) og søger i det hele taget at åbne for flere muligheder, så I selv kan finde den ret der passer jer i bufetten.
Metoder, teknikker og teorier
Et udpluk af de metoder og teknikker jeg bruger i parterapien
- Psykoterapeutisk samtaleteknik
- Konfliktmægling
- Enneagrammet
- Tilknytningsteori – evt. relateret til Enneagrammet
- Kommunikationsværktøjer
- Systemiske og familieopstillinger
- NLP teknikker
- Hypnose
- Skyggearbejde
- Kærlighedssprog
Hvilke vi vælger afhænger af situationen og af hvad der passer til jer.
Mange har glæde af at kombinere sessionerne med Enneagramkurser og workshops med familieopstillinger eller med at læse om og praktisere bæredygtig kommunikation.
Det siger andre:
Har du lyst til at læse dig til et bedre parforhold?
Og tror du på bevidst kommunikation som en del af løsningen?
Jeg har skrevet denne bog til jer og dig, der vil arbejde med jeres kommunikation og samtidig ikke orker komplicerede metoder. Dette er enkelt og lige til.
Tøver du nogen gange med at få sagt det, der skal siges, fordi du ikke tror det vil falde i god jord, at det vil virke som kritik eller vil stille en af jer i et dårligt lys?
Det gør du med god grund for ord har kraft – både til at opbygge og nedbryde. Og de huskes.
Derfor skal ordene bruges med nænsomhed, præcision og bevidsthed.
På den anden side går det heller ikke at tie stille. Hvis noget skal siges, skal det siges. Det skaber bare endnu større problemer at lade være.
Derfor, vil du optimere dine kommunikationsevner, så du på en let, sikker og opbyggende måde kan få sagt det, du ønsker – og måske endda bør – også selvom det umiddelbart er sårbart eller usikkert?
Og ønsker du at gøre det på en måde, så I begge står i et godt lys og har en tillidsfuld relation med lydhørhed bagefter? Uden at du er gået på kompromis med din integritet, din ærlighed eller det du har på hjerte?
Så har jeg skrevet en bog til lige netop dig.
Læs et uddrag hos forhandleren, køb den online eller lån den på biblioteket.
Parterapi uden Partner
Når din partner ikke er klar til parterapi, og du selv er frustreret over jeres samliv, er Parterapi uden Partener en både kærlig og genial måde at komme videre på.
Det lyder som en joke, jeg ved det.
Ikke desto mindre, ikke bare mener jeg det, jeg har også erfaring for at det er en yderst (selv)kærlig og effektfuld ide, hvis din partner ikke vil med i parterapi.
Baggrunden er at der ikke kan være et problem i parforholdet med mindre I begge 2 har ramt i et stivnet mønster i jer selv. Det betyder sådan set at I begge kan løse problemet ved at arbejde med jeres EGEN andel og på den måde bringe noget nyt til bordet, derhjemme. Gør DU noget nyt (eller kommer du et nyt sted fra i dig) som du typisk vil gøre efter effektiv terapi, MÅ din partner OGSÅ gøre noget nyt eller reagere på en ny måde.
På den måde kan du sætte en positiv spiral i gang.
Desuden:
- At starte selv viser både dig og din partner at du er dedikeret og vil mere det her. Det skaber normalt respekt.
- At du selv tager ansvar for din del af dynamikken mellem jer og arbejder med den, vil betyde at dynamikken mellem jer forandres. Dermed har du løst noget af eller hele problemet mellem jer. Når du bryder dine mønstre, brydes dynamikken mellem jer også.
- Når din partner hører hvad det gør af godt for dig, kan han/hun selv blive interesseret. Nogle gange handler modstand mod parterapi om en frygt for det ukendte. Eller for at terapeuten rotter sig sammen med partneren.
- Pres avler normalt modpres. Det er smartere af dig at gå udenom og opstille et attraktivt alternativ, så din partner får muligheden for at blive interesseret.
Med Parterapi uden Partner løser du måske hele problemet mellem jer, måske kun noget af det. Måske hopper din partner på vognen senere eller måske oplever du bare at du får løst noget for dig, som giver dig lettelse og glæde, men som din partner ikke som sådan lægger mærke til. Uanset hvad er det en god ide frem for at lade stå til hvis du føler I trænger til noget input.
Dette foregår som individuel terapi eller mandeterapi i forløb med sessioner af 1 eller 1 1/2 times varighed. Fysisk eller online.
Mandeterapi:
I kan også vælge at supplere parterapi med mandeterapi. Mandeterapi er en form for individuel terapi med særligt fokus på det, der betyder noget for mænd og som mænd typisk har brug for.
Ikke at få terapi , når du har brug for det, er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Problemerne dukker bare op et andet sted eller senere.
Book en samtale nederst – eller ring og lad os snakke om det på 50508280.
“Ikke for at spille smart, men jeg er skide god til mænd!” – Lene
Individuel terapi:
Ofte er det en god ide at supplere jeres parterapi med individuelle sessioner, da en af jer eller jer begge kan havve glæde at gå mere i dybden med et personligt emne, tema eller mønster, der har indflydelse på parforholdet. Det bringer jer hurtigere i mål. Individuel terapi er en god idé, når du oplever en eller flere af disse:
- Der er noget, du gerne vil arbejde med og snakke med mig om. Noget som du ikke synes din kæreste behøver bruge sin tid på.
- Du har følelser, tanker og reaktioner, som du har brug for at gå i dybden med og få heling omkring og finde løsninger til. Det er bare lettere, hvis kæresten ikke direkte sidder og kigger på.
Her finder du mig:
Online parterapi har flere fordele
Det betyder at I kan bruge mig uanset hvor i landet I er. Online parterapi er meget almindeligt i dag og jeg har flere og flere klienter, som aldrig har mødt mig fysisk. Det fungerer godt for dem og giver dem fleksibilitet. Terapi hvor vi mødes over Zoom , er lettere og bedre end mange tror.
Fordele ved online terapi:
- I sparer transport tid og omkostninger – og eventuel bøvl med parkering i byen.
- I kan sidde hvert jeres sted – fx hjemme og på job, hvis logistikken driller
- Chancen for at vi kan gennemføre vores session øges især i de måneder hvor influenza og forkølelse kan føre til aflysning.
- Det kan føles mere hyggeligt hjemme i dine egne omgivelser og med den te eller kaffe du foretrækker
Du kan selvfølgelig vælge at kombinere online sessionerne med fysiske sessioner. Mange kan godt lide af vi mødes fysisk første gang og så fortsætter online. Det er helt op til dig.
NB: Muligvis venteliste til terapi
Book din tid - eller gratis 20 min telefonsamtale - her
Skriv nogle forslag til hvornår I kan og om I er interesseret i tid på Frederiksberg, St. Merløse ved Ringsted eller online.