Parterapi for barnløse

Når parforholdet er godt – men I står i noget, der er virkeligt svært

Måske ville I under andre omstændigheder aldrig have tænkt på parterapi.

I elsker hinanden.
I har valgt hinanden.
Og på et tidspunkt forestillede I jer måske, at et barn skulle være en naturlig forlængelse af netop det.

Sådan gik det ikke.

Det, der skulle have været enkelt og glædeligt, er blevet svært. Måske meget sværere og mere langvarigt, end I nogensinde havde forestillet jer.

Undersøgelser.
Ventetid.
Ægløsning.
Håb.
Skuffelse.
Nye forsøg.
Måske fertilitetsbehandling, hormoner og endnu mere ventetid.

Og imens skal I være et par.

Selvom I normalt ikke ville have brug for parterapi, kan ufrivillig barnløshed lægge jer under så stort et pres, at det giver mening nu.

Ikke fordi jeres parforhold nødvendigvis er dårligt.

Men fordi I står i noget, der er virkelig svært at stå i – også sammen.

I står i det samme – men ikke nødvendigvis på samme måde 

Ufrivillig barnløshed er noget, I har sammen.

Men det betyder ikke, at I oplever den ens.

Den ene kan have brug for at tale om det igen og igen. Den anden kan have brug for at lægge det væk indimellem.

Den ene kan stadig være fuld af håb. Den anden tør næsten ikke håbe længere.

Den ene kan græde. Den anden kan blive stille. Praktisk. Handlekraftig. Vred. Eller forsøge at få livet til at fortsætte nogenlunde normalt.

Ingen af delene behøver betyde, at den ene ønsker barnet mere end den anden.

Men forskellene kan være svære at forstå, når I begge er pressede.

Og måske begynder det menneske, der normalt er jeres vigtigste støtte, pludselig også at være det menneske, I har sværest ved at nå.

Når skylden flytter ind

Nogle gange ved I, hvorfor graviditeten ikke kommer.

Måske ligger årsagen primært hos den ene af jer. Og så kan vores barnløshed langsomt begynde at føles som min skyld.

Hvis min krop kunne det, den skulle, behøvede du ikke gå igennem alt det her.

Det er på grund af mig, at du ikke er blevet far.

Det er mig, der står i vejen for det barn, vi begge længes efter.

Og selv når årsagen ikke er kendt, kan skyld og utilstrækkelighed finde vej ind.

Samtidig kan belastningen være meget forskelligt fordelt.

Måske er det især hendes krop, der gennemgår undersøgelser, hormonbehandling og indgreb. Hendes krop, der måned efter måned bliver den fysiske påmindelse om, at det endnu ikke lykkedes.

Hun kan stå med både sin egen sorg og en skyld over, at han også lider.

Han kan stå ved siden af og se det menneske, han elsker, gennemgå noget, han ikke kan tage fra hende. Måske forsøger han at støtte endnu mere og oplever alligevel, at intet af det, han gør, kan gøre situationen god igen.

Det kan være svært at være den, der lider.

Og det kan være svært at være den, der står ved siden af og ikke kan tage lidelsen væk.

Når sex får en opgave

Sex kan også forandre sig.

Noget, der tidligere handlede om lyst, nærhed og hinanden, kan pludselig få et formål:

Nu er der ægløsning.

Nu skal vi.

Og hvis I er i fertilitetsbehandling, kan kroppen på andre måder blive en del af et behandlingsforløb med undersøgelser, hormoner, prøver og procedurer.

Det kan være svært at bevare forbindelsen til lysten og hinanden, når seksualiteten samtidig er blevet en del af projektet at få et barn.

Nogle par oplever afstand. Andre pres. Nogle mister lysten i perioder.

Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at der er noget galt med jeres forhold.

Men det kan være noget, der er vigtigt at kunne tale om.

Og så er der alle de andre

Skal I ikke snart have børn?

Et uskyldigt spørgsmål for den, der stiller det.

Måske alt andet end uskyldigt for den, der skal svare.

Der er vennernes graviditeter. Søskendes børn. Barnedåb. Fødselsdage. Sociale medier. Mennesker med barnevogne på gaden.

Og måske opdager du følelser i dig selv, som du ikke bryder dig om.

Misundelse.
Vrede.
Afmagt.
Skam.

Måske elsker du din veninde og ønsker oprigtigt hendes graviditet alt godt – og har samtidig næsten ikke lyst til at være i samme rum som hende.

Vi kan godt føle mere end én ting på samme tid.

Noget af arbejdet kan derfor også være at skabe plads til de reaktioner, der faktisk er der, uden at de behøver fortælle hele sandheden om, hvem du er.

Et sted, hvor I kan være helt ærlige

Når man står midt i ufrivillig barnløshed, kan der være meget, man forsøger at beskytte sin partner imod.

Måske er der tanker og følelser, du næsten ikke synes, du må have.

Jeg kan næsten ikke holde ud, at det hele handler om det her.

Jeg er bange for, at vi aldrig får et barn.

Jeg bliver misundelig på mennesker, jeg elsker.

Jeg er så træt af at skulle være den stærke.

Jeg savner sex, der ikke handler om at blive gravid.

Jeg kan ikke holde ud at se dig så ulykkelig.

Jeg er vred på dig, selvom jeg godt ved, at det ikke er din skyld.

Jeg har nogle gange brug for en pause fra det hele.

Der skal være et sted, hvor også dét kan få luft.

Ikke kun de følelser, der er rimelige, pæne eller nemme at forstå.

Også det svære, modsætningsfyldte og måske knap så flatterende.

For det, vi føler, forsvinder ikke nødvendigvis, fordi vi synes, vi burde føle noget andet.

I de individuelle samtaler får I derfor hver især mulighed for at tale helt ærligt om, hvordan det er at være jer i det her.

Først få luft.

Få øje på, hvad der faktisk foregår.

Og derfra kan vi undersøge, hvad der er jeres eget at arbejde med, og hvad der er vigtigt at bringe ind mellem jer.

Jeg kender landskabet indefra

Jeg har selv været ufrivilligt barnløs og været igennem fertilitetsbehandling.

I dag har jeg en datter.

Det betyder ikke, at jeg ved præcis, hvordan det er at være jer. Jeres historie er jeres.

Men jeg kender noget af landskabet indefra.

Jeg ved, hvor meget ønsket om et barn kan komme til at fylde. Hvordan håb og skuffelse kan afløse hinanden. Hvordan ens egen og partnerens reaktioner kan blive svære at forstå, når presset bliver stort.

Og jeg ved, at et par godt kan have et grundlæggende godt forhold og alligevel få brug for hjælp, når belastningen bliver stor nok.

Vi kan ikke behandle jeres barnløshed

Jeg kan ikke love jer et barn.

Og parterapi skal ikke gøre jeres ufrivillige barnløshed til et psykologisk problem, I selv skal løse.

Vi skal ikke behandle jeres barnløshed.

Vi skal arbejde med det, barnløsheden gør ved jer og mellem jer.

Så I får bedre mulighed for at stå i det, I faktisk står i.

Hver for sig.

Og sammen.

Ikke bare komme igennem

Målet behøver ikke kun være at få parforholdet helskindet gennem en vanskelig periode.

For når livet udsætter os for noget, vi ikke selv ville have valgt, kan det også kalde på kapaciteter, vi ikke tidligere har haft brug for i samme grad.

At kunne være i afmagt uden straks at skulle løse den.

At kunne rumme, at den anden reagerer anderledes end mig.

At kunne sige: Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, men jeg er her.

At kunne bede om det, jeg har brug for.

At kunne høre et nej uden at opleve det som et nej til mig.

At kunne være tæt på hinanden uden nødvendigvis at kunne gøre situationen bedre.

Det er ikke kapaciteter, man kun har brug for under fertilitetsbehandling.

Det er kapaciteter, et par kan få glæde af gennem et helt liv.

Og hvis I bliver forældre, får I ikke mindre brug for dem.

Vi kan ikke bestemme, hvornår eller om barnet kommer.

Parterapi – sådan foregår det

Vil I læse mere om, hvordan jeg arbejder med parterapi, hvordan et forløb begynder, priser og det praktiske, kan I læse mere på min side om parterapi.