En mandlig ven skrev til mig:

”Hvis du skriver om Parforhold som middel til social kontrol, så udgiver jeg den på min blog ;-)”.  

“Ha ha”, svarede jeg, “det blogindlæg skriver du da bedre selv!”.

Det er offentlig viden – offentliggjort af ham selv i live videoer – at han er frustreret over, at kvinder i hans oplevelse vil eje ham. Og som mand med høj værdi på frihed – frihedskæmper, forfatter til bog om frihed og stifter af et frihedsparti, er det umuligt for ham at lade sig eje. 

Jeg tænkte videre over det, og kunne jeg se, hvor almen den oplevelse er for frihedselskende mennesker, og at skrive om det ville også give mig anledning til at sende noget af den viden retur, som jeg samler op som psykoterapeut og familieopstiller. Så jeg samlede handsken op – omend jeg tror min vinkel er en noget anden, end den, han havde forestillet sig.  

Fra social kontrol til “at føle sig ejet” 

Sms-udvekslingen fortsatte:

“Ejerskabet er indbygget i konceptet om den romantiske kærlighed”, skrev han. 

“Men det drejer sig til syvende og sidst om din oplevelse af at blive ejet. Subjektivt – ikke kun objektivt.”, svarede jeg 

“Klart”, skrev han

Og sådan kom vi fra social kontrol til “at føle sig ejet”, hvilket mere rent er mit bord. Selvfølgeligt findes social kontrol også som mellemmenneskeligt fænomen – ydre fænomen – men har vi gjort vores indre arbejde, behøver vi ikke tiltrække de ydre oplevelser længere. Og skulle vi møde det i det ydre, kan vi se det mere klart og sige fra, fra et sundt sted i os.  

Nøglen er i dig

Når vi bøvler med et problem, er det meget menneskeligt først at se problemet som et ydre problem – altså at der er noget galt i omgivelserne. Og derfor forsøge at løse det der. Det kan sagtens være sandt, at der OGSÅ er noget galt i omgivelserne, men gentager problemet sig, er det smart at kigge ind. For det er helt sikkert at et indre problem vil afspejle sig i et ydre problemer også. Typisk via gentagelser – mønstre. 

Ressourcefulde mennesker vil så, livet gennem, forsøge at løse problemet på forskellige måder – i den ydre verden. Og typisk er det først når de ydre muligheder er udtømte, at vi kigger ind efter en løsning. Måske efter en krise – hvis vi vælger at bruge krisen til vores udvikling. 

Så, er problemet, at du føler at dine partnere vil eje dig, vil du måske periodevist forsøge dig med  

• at leve single, 
• leve i parforhold med partnere, der fx ikke stiller krav eller selv er frihedselskere,
• forsøge at ‘opdrage’ på din partnere til at give dig frihed eller 
• måske vil du leve polyamorøst (åbenlyst med flere romantiske partnere samtidigt), for at slippe for ejerskabet. (Det betyder ikke at polyamorøse altid føler sig ejet)

Alt sammen for at løse det grundlæggende problem – at du ikke kan holde ud at din frihed bliver taget fra dig. Men disse ydre løsninger er sjældent tilfredsstillende på den længere bane, da andre problemer opstår i slipstrømmen, og fordi du ikke får dine øvrige behov dækket.  

Når frihed trumfer kærlighed igen og igen, har det en pris. På samme måde som det har en pris når kærlighed trumper frihed – igen og igen. Måske føler du, at du bliver du slået tilbage til start – igen og igen. Derved sårer du ikke kun den anden – de andre – men du sårer også dig selv.

Den ydre frihedskamp – og den indre

Der findes 2 slags frihed – den ydre og den indre.  

Den ydre kender vi fx i form af  

• friheden til at være den, vi er, 
• til selv at vælge om vi vil vaccineres og ytre os på et bestemt område, 
• hvilken uddannelse, job og partner vi vil have – 
• eller om vi vil have flere partnere samtidigt. 

Den ydre frihed kan gradbøjes og det, der skal til, for at vi føler os frie, er subjektivt. Selve vigtigheden af frihed er faktisk også subjektiv, Ikke alle er til frihed – nogle mennesker foretrækker tryghed, hvilket kan være svært at sætte sig ind i, hvis man selv er frihedselsker. 

Og så er der den indre frihed, som vi måske ikke er helt så opmærksomme på. Den opstår, når vi får forløst og helet de indre strukturer, der ‘tvinger’ os til at gøre, tænke eller føle det samme igen og igen – og som altså udelukker os fra at gøre, tænke og føle RESTEN af spektret – eller bare opleve indre ro, neutralitet eller kærlighed.  

Denne indre tvang er det, jeg kalder mønstre og de ligger i vores personlighed. Personlighed som kan underinddeles i enneagramtyperne og er også den traumematrix, vi lever i – hvis vi ser det fra traumevinklen. Læs mere om den i mit blogindlæg Corona og traumer  

Modsat er essens/ sundt sind et udtryk for den indre frihed, hvor der er fri adgang til at tænke og føle det hele. Derfor mener jeg at fleksibilitet – og at være i stand til at vælge noget nyt – er et ydre udtryk for indre frihed. Og at indre stivnede strukturer er ufrihed. Den indre frihed kan altså også gradbøjes. Og vi vinder mere og mere af den skridt for skridt – hver gang vi laver et stykke indre udviklingsarbejde – eller lader vores omgivelser påvirke os på dybt plan. 

Autonomi og Symbiose

Det, det drejer sig om, hvis du føler dig kontrolleret, ejet eller på anden måde ufri i en nær relation, er at balancen mellem symbiose og autonomi er udfordret. Langt de fleste af os kommer ud af barndommen med rod i denne balance og en forsmag for den ene frem for den anden. 

Autonomi betyder fx at du kan gøre ting selv, støtter dig selv gennem egen viden og oplevelser, sørger for dig selv, tilfredsstille dine egne behov, træffer sine egne egenrådige beslutinger, afvise følelsesmæssig manipulation og økonomisk afpresning, ikke svigter dine egne værdier og fastholder fokus på dine egne mål. 

Kan du mærke, om du stritter på det, jeg skriver her? Eller er det, sådan du har det? 

Men autonomi kan ikke indfinde sig på en sund måde, hvis ikke symbiosen med omsorgsgiveren (typisk moderen) har været i orden i den tidlige barndom. Og som jeg kommer ind på ved temaftenerne “Mor var den første” er det normalt, at der er huller i symbiosen. Mor-rollen er meget mere omfattende og vigtig end vi endnu har forstået – og taget konsekvensen af – som samfund. Det giver bagslag for alle.

Afhængigt af din personlighed (Enneagramtype) vil din reaktion på huller i symbiosen enten være en overdreven symbiotisk tendens eller overdreven frygt/afsky for symbiose. Jo større huller i symbiosen des mere ufleksibel, er du. Og typisk vil du kaste din romantiske kærlighed på et væsen af modsatte slags. 

Tør jeg tillade et “vi” – eller forsvinder jeg så helt? Bliver jeg så svag eller afhængig?

Men sundheden, friheden og fleksibiliteten ligger altså i at få helet forviklingerne fra den symbiotiske fase og skabe balance mellem autonomi og symbiose. Den kan vi opnå gennem indre arbejde fx opstillingsarbejde.  

Men du kan godt se, at når nogle af os tillægger autonomi/frihed størst betydning og andre tillægger symbiose/kærlighed størst betydning, er en grundsten til konflikt i parforholdet lagt, ikke sandt?

Det er næsten som om, vi søger problemer, når vi vælger romantisk partner af den modsatte slags. Og det vil jeg mene, at vi sådan set også gør – eller rettere vi søger heling. Og heling kan vi kun få, ved at få vist hvor vores iboende sår er – og få dem hele op. Den visning tager vores romantiske partnere sig ofte meget fint af – et utaknemmeligt job. Vi sjældent takker dem sjældent for det ;-). Det næste, vi så selv skal gøre, er, at få dem helet op. 

Fra biologien kender vi fx symbiose som at dine mange bakterier i tarmen, der lever i symbiose med dig – altså en gensidig win-win situation, der stiller dig bedre i livet, end hvis du mangler denne symbiose. Man kan også kalde symbiose for tæt samarbejde.

Din for altid – eller altid alene?

Så dette er et eksempel på at parterapi sagtens kan ske uden at din partner deltager, som jeg skriver om i blogindlægget Corona får flere i parterapi. Når du får helet hullerne i din symbiose og afbalanceret symbiose i forhold til autonomi, så vil parforhold få langt bedre muligheder for at lykkes. 

Også for dig. Hvis du vil parforhold – der er jo intet i vejen med at leve single, hvis det er det, du vil. Men det skønne må være at have indre – og ydre – frihed til at vælge.

Og så vil du ikke længere behøve at rende ind i kvinder/mænd, der ‘vil eje dig’ – eller også vil du ikke længere opleve det sådan. Erfaringen viser at problemet slipper på magisk vis, når vi har løst den indre årsag. Når vi har gjort vores indre lys- og frihedsarbejde. 

Når du har helet de indre blokeringer, kan du møde andre (eller de samme, men se dem med nye øjne og reaktioner) –  som passer til den nye udgave af dig. 

Det var den indre vej til frihed. Når den er på plads, er det på tide at tage action på det, der nu er tydeligt for dig. 

Frihedskamp og bevidsthedskrig

For nogen er det, der foregår omkring os på samfunds- og verdensplan lige nu, en frihedskamp. En kamp for at beholde de demokratiske, økonomiske og personllige frihedsgrader, vi indtil nu har taget for givet – men som nu (i coronaens navn) bliver inddraget skridt for skridt i et vildt tempo. Og i høj grad via nye love, stort set ingen opdager bliver indført, fordi alle har travlt med at efterleve restriktioner, og følge med i, hvor i verden der nu dukker en ny mutation af virus op.  

Men det er også en bevidsthedskrig – for nu at blive i krigsmetaforen. Vi kan også bare sige, at der lige nu ligger en stor invitation til at udvikle vores bevidsthed – og at netop det også er et væsentligt bidrag til det kollektive og til tiden. Og hvad er bevidsthed så? Bevidsthed er at være bevidst om noget. Bevidsthed er evnen til at lægge mærke til begivenheder både inden i og udenfor dig – i mikro- og makrokosmos. Akurat perception af sandhed – sandhed forstået som de begivenheder, der har fundet sted og finder sted. Vi må se det, der sker – kan ikke lukke øjnene – hvis vi vil udvikle vores bevidsthed. Og når vi har set det, er vi moralsk forpligtede til at bruge den viden til noget – in action.

Når du heler hullerne fx i den symbiotiske relation, skifter din bevidsthed, og verden bliver anderledes. Fordi den opleves anderledes rent subjektivt og du kommer tættere på sandheden. Med det følger nye valgmuligheder. Frihed er at kunne vælge. 

Jeg skal ikke kunne sige, om der findes himmel og helvede andre steder, men jeg ved begge findes på jord. Jo mere vi kommer ud af traumematrixen ved at få helet vores indre sår, des mere himmel kan vi opleve – også selvom der er coronarestriktioner ;-).  Mørket i os bor i traumematrixen. Når vi heler vores gamle sår, driver vi mørket ud. Og – ifølge antroposofisk læge Eddie Jalvig – kan mørkets væsener ikke forstå heling, så på den vej er vi beskyttede. Satan, Lucifer, Ahriman – og hvad de ellers hedder – kan ikke røre os, når vi står i heling, lys og kærlighed.   

De senere år er meget grimt kommet frem og er blevet tydeligt. Og mange arbejder på at få det frem i lyset, at det skal falde fra hinanden og fravælges. Bagefter skal vi opbygge det nye, vi vil have i stedet for. Til det skal vi bruge vores bevidsthedsudvikling – for vi kan kun samskabe noget bedre, hvis vi selv står et mere afklaret, sandt, oplyst, sundt og helt sted, hver især. 

Derfor er bevidsthedskrigen – eller udviklingen – en del af frihedskampen og skabelsen af et bedre samfund, uanset om du ser tiden vi lever i som en frihedskamp eller en corona-tid.

“Visdom er handling – viden, der bliver anvendt”

–  Mark Passio, The natural Law

Kilde:

Franz Ruppert: Sumbiosis & Autonomi – Symbiotc Trauma and Love beyond Entanglements. Green Baloon Publishing, 2012

Læs også: CORONA ER ET PSYKISK TRAUME, DER FORHINDRER OS I AT TÆNKE KLART som er skrevet i samarbejde med freelance journalist og cand. scient. Per Brændgaard.