Uhensigtsmæssige fødselsreaktioner kan have flere former. Engang hed det fødselsdepression, men jeg oplever lige så ofte at det kan dreje sig om angst.  Fælles er dog at det er dobbelt svært at rumme – fordi vi havde forventet noget andet. Billedet af den lykkelige mor der med glæde opfylder lille babys behov og nyder at være nær med baby fylder i vores kollektive ubevidste. De fleste forventer at moderskabet og tiden med den lille baby er en lykkelig tid.

Men virkeligheden er, at sådan er det ikke altid. Nogle gange skal vi lige have lidt hjælp til at komme i gang på.

Har du en fødselsreaktion skal du ikke kun deale med selve reaktionen som kan være både uforståelig, svær og umulig for dig at håndtere på egen hånd, men problemet forstærkes ofte af selvanklager og selvkritik; “Det er naturligt at kunne lide sit barn, og det burde du også!”.  Den dårlige samvittighed over ikke at være en god mor, nager og æder dig op.

Er du oven i belastet med omgivelser fx din mand, der heller ikke kan forstå det eller som ikke kan rumme det, bliver problemet ekstra forstærket. Så skal du kæmpe alene på alle fronter. Det kan du ikke.

Har du en reaktion, er det derfor en god ide at få hjælp hurtigst muligt. Ikke kun for din egen skyld men især også for din baby og resten af dine omgivelsers skyld.

Kærligheden er der, det kan du være sikker på! Men der står noget i vejen. Det kan så godt være at du lige nu ikke kan mærke den – men det kan du komme til når vi får fundet det i dig, der står i vejen.

Det er det ‘noget’ jeg hjælper kvinder med at finde ud af, hvad er. Det er det vi laver forandring omkring, så du kan være fuldt tilstede med din baby og med nærvær mærke kærligheden og glæden.Så du kan blive den mor du ønsker at være.

Mia kom til mig fordi hun fra dag nul havde været bange for sin lille dreng, som nu var blevet 1/2 år. Det var ikke det, hun sagde i telefonen – der hed det at hun havde en fødselsdepression. Men det var alt for skamfuldt, magtesløst, mærkeligt  og angstprovokerende for hende at erkende at hun faktisk var bange for sin lille baby. Så første del af helbredelsen var at erkende hvad det egentlige problem var. Ingen – heller ikke hende selv – kunne forstå det.

Men det særlige ved angst er at den er mærkelig og uforståelig for mennesker der ikke selv har den. Ja selv for det vi kunne kalde ‘vores egen rationelle side’, kan den virke underlig. Udefra set er det jo underligt at man ud af det blå bliver bange for sit lille barn, som Mia gjorde. Eller at man bliver bange for mad, som en 9 årig pige jeg kender pludseligt gjorde. Eller at man er så bange for at møde andre mennesker, at man tilsidst foretrækker at blive siddende i sin brusekabine hele dagen derhjemme.

Men det er virkeligheden for en del mennesker – og første del af løsningen er at erkende at du har det sådan som du har det. Og så få noget hjælp. Angst har sin egen logik og det er den vi skal finde og trævle op for at løse problemet. Så vil du forstå, at der ikke er noget mærkeligt ved, at du reagerer, som du gør.

Det samme gælder sådan set depression. Det kan jo virke underligt at man bliver deprimeret, når der nu er så mange gode ting i livet. Især hvis man lige er blevet mor efter eget ønske.

Men gør man det, så gør man det – og så må det være udgangspunktet. Depression har også sin egen logik, og den kan også helbredes. Ofte  på kortere tid end man forventer.

Lad vær med at plage dig selv med selvanklager. Få dig heller noget hjælp i stedet. Hellere i dag end i morgen.