Kan du genkende dig selv?
Kan du genkende dig selv?
Gennem mit arbejde med kvinder og par, der kæmper med infertilitet og fx er i fertilitetsbehandling, har jeg lagt mærke til en række tendenser, der går igen.
Måske kan du genkende dig selv?
Jeg ser at mange af kvinderne…
- har mistet deres selvtillid og deres selvværd
- føler sig besejrede og ikke længere tror på, at det er muligt for dem at blive gravide
- føler at de svigter andre – deres mand, forældre og andre familiemedlemmer
- er blevet modløse og utroligt triste enten af den diagnose, de har fået, eller af tidligere ufrivillige aborter
- føler sig socialt belastede, vrede og skamfulde, når andre spørger om ikke de snart skal i gang med at få nogle børn
- føler en belastende misundelse når veninder bliver gravide – og trækker sig fra sociale sammenhænge
- føler at de for første gang i livet har fejlet – og på et område de aldrig havde troet ville blive svært
- er blevet vred på ‘Gud’, på forældre eller samfundet, der har budt dem at prioritere uddannelse og job fremfor moderskab i en yngre alder
- føler sig forkerte og skammer sig over ikke at kunne blive gravid
- føler afmagt fordi de plejer at kunne nå de mål de sætter sig – og for første gang oplever at de ikke kan gøre noget.
- føler at det allerede er for sent – og derfor skal skynde sig i gang med fertilitetsbehandlingen eller optrapningen til IVF
- føler sig skyldige over deres infertilitet – over noget, de ikke har gjort, som de føler de burde have gjort – eller omvendt
- lægger intenst pres på sig selv for at forsøge at få det til alligevel at ske på en eller anden måde
- taler om en tristhed, følelsesløshed eller depression som bliver mere og mere svær at rejse sig fra – når skuffelsen over ikke at være gravid kommer igen måned efter måned
- er på kanten af at give op
- er i en tilstand af ekstrem stress pga. de tests, teknikker, procedurer, konstante aftaler og medicinske tiltag, som de egentligt ikke føler sig tilpas med ( hormonbehandling mm.)
- simpelthen har fået knust hjertet
Jeg kan derfor se massevis af følelser, der bygges op under kvindernes kamp – uden at der er nogen tilstede, som kan hjælpe dem hele deres følelsesmæssige sår, og de ofte begrænsende overbevisninger, der følger med.
Da det i lægeverdenen er en populær overbevisning at emotioner, følelser og overbevisninger ikke har noget med fertilitet at gøre, bliver disse kvinder ikke tilbudt andet end endnu flere tests, hormoner, mere medicin, endnu flere udgifter, endnu flere forsøg med IUI eller at trappe op til det operative indgreb IVF – og endnu mere følelse af forkerthed, afmagt og nederlag. Samt alle de bivirkninger og risici denne behandling medfører.
Jeg har selv været det hele igennem. Først som del af et par og senere som single – og som hypnoseterapeut, NLP trainer, familieopstiller og psykoterapeut, undrede jeg mig over den ensidighed i behandlingen.
Derfor valgte jeg, at give kvinder og par et supplerende eller erstattende program til at fremme fertiliteten på en måde, der samtidig fører til kvindernes empowerment – altså en rejse væk fra afmagt og hen mod selvværd, selvtillid, selvstændighed og personlig myndighed. Ressourcer vi alle har brug for i livet – og ikke mindst som forældre.
Du kan læse om forløbet her.