Lokalet på Midtsjælland
(1 time fra København)
Mit sjællandske lokale ligger naturskønt med markudsigt i udkanten af stationsbyen St Merløse mellem Ringsted, Roskilde, Sorø, Tølløse og Hvalsø. Der er god plads og massere af lysindfald og egen private indgang til højre rundt om huset, når du ankommer. Det ligger hyggeligt i forbindelse med mit hvidkalkede nyistandsatte landhus. Naturen, haven, de fritgående løbeænder og udsigten ud over markens vidder giver ro, space og en større følelse af privatliv end lokaler i byen ofte gør. Jeg er nem at nå fra Roskilde, Slagelse, Sorø, Hvalsø, Tølløse, Holbæk, Næstved og Køge. I bil tager det en time at komme herud fra København, hvilket ofte kan være den tid det tager at krydse byen. Her er gode og gratis parkeringsforhold. St Merløse er en stationsby og der er en 10 minutters gåtur hertil fra stationen. Der er 10 minutters gang til nærmeste skov, hvis du vil nyde en skovtur før eller efter vores session. Her er både whiteboard og mødebord. Bakkekammen 5, St. Merløse
Online
Hjemme hos dig selv eller på dit arbejde
Den fleksible, økonomiske og tidsbesparende løsning, hvor du selv bestemmer hvilken kaffe eller te, der skal drikkes og de eventuelle snacks, der skal serveres. Det vigtige her er at du finde et uforstyrret sted, hvor du kan være og at du har en stabil internetforbindelse. Online sessioner fungerer godt og gør det muligt at bruge mig, uanset hvor du er.
Jeg sender dig et link på det aftalte tidspunkt. Det trykker du på og kommer direkte ind i mødelokalet. Du skal ikke downloade noget.
Lokalerne på Frederiksberg
Mine københavnske lokaler ligger på Roskildevej 46 Hos Norup. Det er let at komme til og normalt let at finde parkering. Der er gode offentlige forbindelser. Dejlige store lokaler med både mødebord og samtaltgruppe med bløde stole. Her afholder jeg normalt kurser og sessioner i byen.