Angst, depression og stress skyldes ofte traumer i slægten

Min farfars yngre søskende druknede og farfar fik skylden. Farfar var kun selv en lille dreng – trods det at han var storebror. Dette blev en stor traumatisk begivenhed for ham – både at se hans yngre søskende drukne mens de legede, og så oven i købet at han fik skylden var mere end den lille dreng kunne bære – og forblive nærværende i. Han kunne ikke kunne være med de store smertefulde følelser, der blev skabt, så det blev til et traume.

Og det blev samtidig til en familiehemmelighed; noget man ikke snakkede om. Smerten, sorgen, skylden og skammen var for overvældende, så man fortrængte og de druknede drenge blev glemt.
 

Hvordan ved jeg det så?

Jo, det ved jeg fra en familieopstilling, som jeg fik lavet, fordi jeg ville forstå – og af med – min højdeskræk, der helt irrationelt tog pippet fra mig, når jeg nærmede mig en kant med langt ned. Det viste sig – i familieopstillingen – at min farfars traume havde sat sig i mig, i form af højdeskræk.

Fik det bekræftet

Jeg fik det sidenhen bekræftet af min far, der havde fået skæld ud af hans hallucinerende farmor på hendes dødsleje. Hun troede fejlagtigt, at han var hans far – altså hendes søn, og han fik derfor skæld ud for ikke at passe godt nok på sine yngre søskende. En meget underlig episode for min far, der intet vidste om drukneulykken – indtil da.

Traumer fra forældre og bedsteforældre vandrer til børn og børnebørn

Vores forældre og bedsteforældres traumer skaber store problemer i vores liv den dag i dag. De tager vores liv. De skaber angst, depression, overvældende følelser, ‘underlige’ reaktioner og de splitter familier. Vi må gøre noget ved dem, hvis vi vil sætte os selv og vores børn fri.