Systemiske familieopstillinger
En intensiv workshop med plads til dit eget forandringsarbejde
Når du ved, hvad du ønsker – men noget alligevel bliver ved med at stå i vejen
Måske er der noget i dit liv, du gerne vil kunne gøre, tænke eller føle anderledes.
Du har måske allerede tænkt meget over det. Du ved måske, hvad du ønsker i stedet. Måske ved du endda, hvad du skal gøre, hvorfor det er vigtigt, og hvordan du skal gøre det.
Men når situationen opstår, sker der alligevel noget andet.
Du reagerer, som du plejer. Trækker dig. Bliver bange. Siger ja, selv om du ville sige nej. Bliver vred, selv om du ønsker at bevare roen. Gør dig mindre, selv om du gerne vil stå frem. Eller oplever, at noget, du egentlig ønsker dig, pludselig bliver svært at tage imod.
Hvad er det, der gør, at det er sådan for dig?
Hvad er det i dig, der overtager styringen væk fra det, du reelt ønsker dig – at kunne gøre, tænke eller føle?
På workshoppen bruger vi systemiske familieopstillinger til at undersøge netop det mellemrum.
Du behøver ikke på forhånd vide, hvad problemet “egentlig handler om”. Og du behøver ikke først forstå en masse teori eller lære et bestemt sprog for det, du oplever.
Vi tager udgangspunkt i det, du faktisk står med, undersøger hvad der fastholder den uønskede reaktion og arbejder med at skabe forandring dér.
Målet er ikke, at du skal blive bedre til at overvinde dig selv.
Målet er, at det, du faktisk ønsker at kunne gøre, tænke eller føle, bliver reelt tilgængeligt – og naturligt – for dig.
Alle får deres egen opstilling
Denne workshop adskiller sig fra gruppeformater, hvor nogle deltagere får deres egen opstilling, mens andre primært deltager som repræsentanter.
Her får alle deltagere mulighed for at arbejde med deres egen problemstilling i en opstilling.
Samtidig er du med som repræsentant i nogle af de andre deltageres opstillinger.
Det betyder, at dagen både rummer dit eget arbejde og deltagelsen i de andres. Vi arbejder ikke som en række enkeltstående klienter, der tilfældigvis befinder sig i samme lokale. Den samme lille gruppe følges gennem dagen og bidrager på forskellige måder til det fælles arbejdsrum.
Før, under og efter
Workshoppen står ikke alene. Dit forløb består af en individuel samtale før workshoppen, selve dagen med gruppen og en individuel samtale bagefter.
Før workshoppen
Inden dagen taler vi sammen telefonisk.
Her hører jeg mere om dig og det, du ønsker at arbejde med. Vi kan undersøge, og vi laver en foreløbig formulering af din hensigt.
Du får samtidig mulighed for at spørge ind til arbejdsformen og det, du har brug for at vide, inden vi mødes.
På workshoppen
Vi begynder dagen med at lande sammen og skabe en fælles ramme for arbejdet.
Herefter arbejder vi med deltagernes opstillinger én ad gangen. Jeg faciliterer processen og arbejder undersøgende med det, der viser sig undervejs.
Når du ikke selv arbejder med din opstilling, kan du blive inviteret til at være repræsentant i en anden deltagers opstilling.
Du behøver ikke vide på forhånd, hvordan du skal gøre. Jeg guider arbejdet undervejs.
Efter workshoppen
Efter workshoppen har vi endnu en individuel telefonsamtale.
Her kan vi tale om det, der blev synligt i din opstilling, hvad du siden har lagt mærke til, og hvordan arbejdet lander i dit liv.
En del af værdien ved opstillingsarbejde er netop, at noget, vi ikke på forhånd havde adgang til, kan blive synligt. Derfor slutter arbejdet heller ikke nødvendigvis, når selve opstillingen slutter.
Noget falder naturligt på plads bagefter. Andet kan have brug for tid, opmærksomhed, undersøgelse eller måske handling.
Vi følger på den måde, det, der bliver muligt i livet bagefter.
Hvad kan du arbejde med?
Du behøver ikke komme med en bestemt slags problemstilling.
Det kan handle om dine nære relationer, din familie, dit arbejdsliv, tilbagevendende konflikter, valg og retning, stærke følelsesmæssige reaktioner, fastlåste mønstre – også fysiske – eller noget andet i dit liv, som du ønsker at undersøge.
Du behøver heller ikke på forhånd at vide, hvad problemet “egentlig handler om”.
Det er netop en del af arbejdet, at vi undersøger det, du kommer med, og ser, hvad der bliver synligt, når vi ikke kun forsøger at tænke os frem til svaret.
Du behøver ikke kende opstillinger i forvejen
Du kan deltage, selv om du aldrig tidligere har prøvet en familieopstilling eller været repræsentant.
Jeg introducerer arbejdsformen og guider dig undervejs.
Inden du tilmelder dig, taler vi sammen telefonisk. Her kan vi også tale om din situation, workshoppen og den ramme, du går ind i.
Jeg faciliterer workshoppen
Jeg er uddannet i systemiske familieopstillinger fra Human Vision og har gennem årene faciliteret langt mere end 800 opstillinger. Jeg har desuden selv deltaget i mange opstillinger – i forskellige roller og hos mange forskellige kollegaer.
Opstillingsarbejdet indgår i dag som en integreret del af min samlede faglighed sammen med psykoterapi, coaching, NLP, Enneagrammet og arbejdet med kommunikation og relationer.
Jeg arbejder roligt, undersøgende og kreativt med det, der viser sig, og trækker på min øvrige faglighed, når det er relevant.
Metoden skal være til gavn for mennesket – ikke mennesket tilpasses metoden.
Praktisk
Workshoppen foregår i mine lokaler på Bakkekammen 5 i St. Merløse.
Tid: kl. 10.00–18.00
Pris: 1.575 kr.
Prisen inkluderer: workshopdagen samt en individuel telefonsamtale før og efter workshoppen.
Gruppen er lille, fordi alle deltagere får deres egen opstilling.
Workshopforløb
3 workshops: 4.425 kr. – spar 300 kr.
Aktuelle workshops
2026 Eksklusive Terapeutiske Workshops:
D 30/5 Kl 10-18 – Bakkekammen 5, St Merløse (Midtsjælland)
D 27/6 Kl 10-18 – Bakkekammen 5, St Merløse (Midtsjælland)
D 1/8 Kl 10-18 – Bakkekammen 5, St Merløse (Midtsjælland)
D 5/9 Kl 10-18 – Bakkekammen 5, St Merløse (Midtsjælland)
D 18/10 Kl 10-18 – Bakkekammen 5, St Merløse (Midtsjælland)
D 22/11 Kl 10-18 – Bakkekammen 5, St Merløse (Midtsjælland)
D 20/12 Kl 10-18 – Bakkekammen 5, St Merløse (Midtsjælland)