Relationsværkstedet Mosaic
Kapacitet til det liv, du faktisk lever
Relationsværkstedet Mosaic
Kapacitet til det liv, du faktisk lever
Når du godt ved, hvad du ønsker – men noget alligevel står i vejen
Der er måske noget, du gerne vil kunne gøre anderledes.
Tage samtalen. Sige nej. Ringe op. Være mere synlig. Tage imod kærligheden. Bevare roen i konflikten. Gribe en mulighed, når den viser sig.
Måske ved du endda godt, hvad du skal gøre. Hvorfor det er vigtigt. Hvordan du skal gøre det.
Men når situationen opstår, sker der noget andet, end det du egentlig ønsker.
For dig. Med dig.
Det mellemrum tager jeg alvorligt.
For måske mangler du ikke mere viden, motivation eller viljestyrke.
Måske er det mere interessant at undersøge:
Hvad er det, der gør, at det er sådan for dig?
Hvad er det i dig, der overtager styringen væk fra det, du reelt ønsker dig – at kunne gøre, tænke eller føle?
Vi behøver ikke på forhånd vide, hvad det hedder. Og du behøver ikke først lære en masse teori for at kunne arbejde med det.
Vi kan begynde lige dér, hvor du oplever, at noget andet sker end det, du egentlig ønsker. Undersøge, hvad der fastholder det – og skabe forandring dér.
Målet er ikke nødvendigvis, at du skal blive bedre til at overvinde dig selv.
Målet er, at det, du faktisk ønsker at kunne gøre, tænke eller føle, bliver reelt tilgængeligt – og naturligt – for dig.
Det kan være i parforholdet, familien, arbejdslivet, ledelsen eller i dig selv. Udfordringerne kan se forskellige ud, men mennesket, der møder dem, er det samme.
Over tid opbygger vi på den måde større frihed og kapacitet til det liv, vi faktisk lever.
Mennesket er helheden. Livet er arbejdsfeltet.
Gratis indledende telefonsamtale
Overvejer du, om jeg skal hjælpe dig, jer eller jeres organisation, er du velkommen til en gratis indledende telefonsamtale. Her kan vi kort tale om, hvad du står med, og afklare, om det giver mening at gå videre sammen.